Datoer: 28/9 - 5/10 - 19/10 - 2/11 - 9/11 - 23/11 Tid: kl. 11.00-11.50 Sted: Fodbold banen ved Thomas Koppels gade 201
Holdet har plads til 4 hvalpe af alle racer fra 8 uger til 6 måneder.
På hvalpe holdet vil undervisningen bestå af en kombination af teori og praktiske øvelser, som klæder dig og din hvalp godt på til en god hverdag sammen. I vil få introduktion til belønningsbaseret træning, herunder hvorfor det er smart at have et markør signal samt godbidshåndtering.
Derudover vil vi gennemgå basale øvelser, hvor vi både vil kigge på dagligdagskompetencer såsom god kontakt, gå pænt, hilse pænt på mennesker og hunde og være i ro - samt basale øvelser som sit, dæk, stå, indkald, bliv osv.
Hvert hvalpehold vil være forskelligt i dets udforming, da jeg tilpasser de hvalpe og ejere, som er på holdet. Da der max. er 4 hvalpe på holdet, giver det god mulighed for også at lytte til jeres ønsker.
Husk!
At klæde dig godt på til vejrforholdene
Tisse af inden ankomst - vi har desværre ikke adgang til toilet.
Hvalpen skal ikke spise inden træning
Gerne sørge for at hvalpen har haft mulighed for at tisse af inden timen.
NB! Når du booker, skal du skrive adresse osv. disse informationer bruger jeg ikke til andet end at skrive på regningen. Du kommer ikke på noget email nyhedsbrev osv. Betaling kan I enten gøre via mobilepay forinden eller på dagen for første undervisningsgang.

